SALT, MINER & JERNALDEREN
Verdens ældste saltmine og den kultur, den gav navn til
Hallstatts bjerg har været udvundet for salt i omkring 7.000 år — længe nok til, at en hel jernalderkultur og en forhistorisk minearbejder i dag bærer dets navn.
Se Hallstatt-dagsture på GetYourGuide ↗Salt før postkortudsigten
Længe før Hallstatt var et fotografi, var det en mine. Salzwelten Hallstatt, arbejdsgangene inde i bjerget over landsbyen, beskrives generelt som verdens ældste saltmine, med spor af minedrift, der går omkring 7.000 år tilbage. I 2002 afdækkede minearbejdere en trætrappe inde i Salzberg, som er blevet dateret til omkring 1344 f.Kr., hvilket gør den til det, man mener er Europas ældste bevarede trætrappe. Det er en sjælden overlevelse: selve saltet, sammen med bjergets tørre, stabile forhold, har bevaret træ, læder og reb, som ville være rådnet væk næsten alle andre steder.
Manden i Saltet
I 1734 fandt minearbejdere, der huggede sig ind i klippen, et menneskelegeme, bemærkelsesværdigt bevaret helt ned til hud, hår og tøj. Senere forskning daterede ham til jernalderen og tydede på, at han omkom i et stenras eller lignende ulykke inde i minen – en forhistorisk minearbejder, bogstaveligt talt syltet i salt i over to tusinde år, før han blev fundet. På det tidspunkt forstod ingen dog, hvad de havde gravet frem: Han fik en kristen begravelse på den lokale kirkegård, og hans jordiske rester er ikke længere tilgængelige for forskere. I dag huskes han som et af de mest opsigtsvækkende fund i minens lange historie.
Nekropolen, der gav en æra sit navn
I 1846 begyndte Johann Georg Ramsauer, som var direktør for selve minen, at udgrave en gravplads på skråningerne over landsbyen. I 1863 havde han dokumenteret tæt på tusind grave, og senere arkæologer bragte det samlede antal op over tusind, dækkende perioden fra ca. 1000 til 500 f.Kr., med rige gravfund af bronze- og jernvåben, smykker og keramik. Stedet var så betydningsfuldt, at arkæologerne opkaldte hele perioden efter det: 'Hallstatt-kulturen', eller Hallstattzeit, er standardbetegnelsen for den tidlige jernalder i store dele af Centraleuropa, ca. 8. til 5. århundrede f.Kr.
Besøg minen i dag
Salzwelten Hallstatt nås med Salzbergbahn-svævebanen, der stiger fra landsbyen op til den høje dal, hvor mineindgangen og Skywalk-platformen ligger. Rundturene fører typisk gæsterne under jorden gennem oplyste tunneler, en træmineglidebane og en udstilling bygget op omkring en kopi af bronzaldertrappen, som somme tider kaldes 'Bronze Age Cinema', hvor en projektion genskaber det forhistoriske mineliv. Det er lige så meget et museum for Hallstatt-kulturen som en minetur – det meste af det, vi ved om Hallstatt-perioden, stammer direkte fra fund gjort i dette bjerg.
Hvorfor navnet rejste så langt
Da gravfundene ved Hallstatt var så veldokumenterede og så rige, begyndte arkæologer andre steder i Europa at bruge samme betegnelse, når de stødte på tilsvarende jernaldermateriale – våben, bronzearbejder og gravskikke, der mindede om det, Ramsauer havde registreret. Derfor ser du 'Hallstatt-perioden' eller 'Hallstatt-kulturen' brugt i arkæologiske tekster langt fra Østrig, når de beskriver fundsteder i Frankrig, Tyskland, Schweiz og andre lande – typisk dateret til cirka 8. til 5. århundrede f.Kr. En lille søsideby, som de fleste i dag kender for sine tage og sin sø, gav stille og roligt navn til et helt kapitel af Europas forhistorie.